GladeTomater
Lemon Drop
Lemon Drop
Tilgængelighed for afhentning kunne ikke indlæses
Lemon Drop stammer fra USA og er udviklet som en gul variant inden for gruppen af søde, små tomater med høj sukkerbalance og let syrlighed. Sorten er blevet populær blandt hobbydyrkere for sin klare farve og friske smagsprofil.
Udseende og farve
Frugterne er små, runde til let ovale og måler omkring 1–2 cm i diameter. Skallen har en blank, gennemsigtig gul farve, der minder om moden citron eller gyldent rav. Frugterne vokser i lange klaser. Frugtkødet er lyst gult og saftigt med en delikat balance mellem sødme og syre. Planten er indeterminant og vokser kontinuerligt, indtil du eller kulden sætter en stopper for den.
Vægt og størrelse
Hver frugt vejer typisk 10–20 gram og er blandt de mindste i cherrytomatgruppen. Selvom størrelsen er beskeden, kompenserer planten med frugter, der lyser op som solen og smager af solskin:-) Frugterne modner sent.
Smagsnuancer
Smagen er karakteristisk og frisk – en kombination af udtalt sødme og en let syrlig tone, som giver en næsten citrusagtig friskhed. Denne balance gør Lemon Drop både forfriskende og aromatisk uden at virke overdrevent sød.
Anvendelse
- Gode som snack, i tapas og som farverigt indslag på ostefade.
- Bevarer sødme og struktur ved bagning.
- Passer særlig godt sammen med friske urter som basilikum, oregano og mynte.
Der er minimum 10 frø i frøbrevene - ofte flere.
Share
