GladeTomater
GladeTomaters fem favoritter
GladeTomaters fem favoritter
Tilgængelighed for afhentning kunne ikke indlæses
I denne pakke får du fem favoritter, som kan lidt af hvert.
Black Marquise er en fuldstændig vidunderlig bøftomat, som leverer på alle parametre: smag, størrelse, udseende, fasthed og ydeevne. Sorten er indeterminant, frugterne store, kødfulde og saftige, og så producerer planten virkelig mange tomater. Helt perfekt i en sandwich.
Elena's Emerald Caramel er ikke kun udsædvanligt smuk, men skiller sig også ud smagsmæssigt. Frugterne er søde, fyldige, frugtige og smager mere henad eksotiske frugter end tomater. Sorten er indeterminant - og er et "must try".
Ingrid er en dansk rød og sprød cherrytomat, som her den helt rette balance imellem syre og sødme. Den bedste røde cherrytomat, GladeTomater har smagt. Og så sætter den de flotteste lange ranker med tomater.
Brad's Atomic Grape er en klassiker, som er berømt i tomatkredse for sit smukke udseende og unikke smagsprofil. Tomaterne er meget faste, næsten sprøde, og planten er indeterminant. Brad's Atomic Grape er den type tomat, man bliver ved med at dyrke, når først den er landet i ens have.
Abbattista Paste er en ordentlig kleppert af en sovse-tomat og er perfekt til brug i det varme køkken. Planten er indeterminant og højtydende.
Share
