Gå til produktoplysninger
1 af 4

GladeTomater

Coeur de Boeuf

Coeur de Boeuf

Normalpris 29,00 DKK
Normalpris Udsalgspris 29,00 DKK
Udsalg Udsolgt
Inklusive skatter.
Antal

Herkomst
Coeur de Boeuf er en klassisk europæisk tomattype, der især forbindes med Frankrig og Italien. Navnet betyder ”oksehjerte” og henviser til tomaternes karakteristiske form. Der findes flere varianter af Coeur de Boeuf, men fælles for dem er de store, kødfulde frugter.

Udseende og farve
Frugterne er store og typisk hjerteformede med brede skuldre og en smallere, let tilspidset ende. Formen kan variere fra næsten rund til tydeligt hjerteformet, og tomaterne kan være let ribbede. Min variant er let fladtrykt og modner til en flot dybrød farve. 

Vægt og størrelse
Coeur de Boeuf får store frugter, der typisk vejer omkring 200–500 gram, men enkelte tomater kan blive endnu større. Planten er indeterminant og fortsætter med at vokse og sætte frugt gennem hele sæsonen. Den bliver høj og kræver opbinding. Sorten trives bedst i drivhus.

Smagsnuancer
Smagen er fyldig, aromatisk og sødlig med en god balance mellem sødme og syre. Frugtkødet er saftigt og kødfuldt med relativt få frø, hvilket giver tomaten den karakteristiske bøftomatstruktur.

Anvendelse
• Perfekt i salater, hvor det kødfulde frugtkød kommer til sin ret.
• Velegnet i store skiver til sandwich og burgere.
• Lækker sammen med mozzarella, basilikum og olivenolie.
• Egner sig også godt til saucer og andre varme retter.

Der er minimum 10 frø i frøbrevene - ofte flere.

Se komplette oplysninger